Madskole, teambuilding og kurser.

Grundsmag tilbyder en bred vifte af madkurser og teambuildings. Her kan du finde inspiration til hverdagsmaden, syltningen, brødbagningen, julekagerne eller noget helt andet. Ud over kurserne vil vi gerne invitere indenfor til smagninger, hvor du blandt andet kan få ny viden om for eksempel øl, gin eller vin. Vi tilbyder kurser for både børn og voksne for nørden og begynderen.

Vi tilbyder teambuilding og firma arrangementer sat sammen efter netop jeres behov. Kontakt os på jens@grundsmag.dk for tilbud. Eller ring 61223807 og snak med Jens. Så finder vi netop den løsning der passer til jeres firmaarrangement.

Klik på dato for direkte link til billetter. Alle priser er inklusiv gebyr fra billetudbyder.

God fornøjelse og vi ses!


Så er vi klar med kurser i i løbet af efteråret.

Vi har knoklet for at få det til at gå op og nu kan vi endelig tilbyde kurser i Grundsmag igen.

Mvh. Jens og Niels


Pris: 750,- Inkl. billetudbyders gebyr

Udforsk nye og lokale kornsorter. Lær om ælte og hæve metoder sammen med Grundsmag. Vi leger med surdej, frisk formalet mel og masser af klistret dej, og du får helt sikkert ny viden med hjem som kan forbedre din hjemmebagning.

Dagens pensum:

  • Surdejsbrød
  • 2 timers hvedebrød
  • Rugbrød
  • Grundsmag Kanelknuder

Vi sørger for kaffe, te og vand under hele lektionen og serverer en let anretning med et glas vin, øl eller saft undervejs. Og selvfølgelig skal vi smage og spise en masse dejlig brød.

Alle elever får brød, surdej og dej med hjem, samt muligheden for at købe bageudstyr til fordelagtige priser.

 


Mini Fermentering.

Tirsdag den 23. oktober klokken 17.00-19.00

Pris: 400,- Inkl. billetudbyders gebyr

Lær om mælkesyrebakteriernes fantastiske egenskaber og få en lyn introduktion til fermenteringens vilde og spændende verden.

Vi starter med en kop kaffe og en lille intro til dagens lektion. Herefter går vi grøntsagsamok og snitter, krammer og pakker to forskellige fermenterede grøntsager.

Vi arbejder med kraut og kimchi. Derudover skal vi smage og prøve forskellige fermenterede grøntsager.
Vi sørger for kaffe, the og vand under hele lektionen og alle elever får 2 slags fermenteret grøntsager med hjem.

 


Det gode brød.

Tirsdag den 30. oktober klokken 17.00 – 21.00

Pris: 750,- Ekskl. billetudbyders gebyr

Udforsk nye og lokale kornsorter. Lær om ælte og hæve metoder sammen med Grundsmag. Vi leger med surdej, frisk formalet mel og masser af klistret dej, og du får helt sikkert ny viden med hjem som kan forbedre din hjemmebagning.

Dagens pensum:

  • Surdejsbrød
  • 2 timers hvedebrød
  • Rugbrød
  • Grundsmag Kanelknuder

Vi sørger for kaffe, te og vand under hele lektionen og serverer en let anretning med et glas vin, øl eller saft undervejs. Og selvfølgelig skal vi smage og spise en masse dejlig brød.

Alle elever får brød, surdej og dej med hjem, samt muligheden for at købe bageudstyr til fordelagtige priser.

 


Indisk kogeskole i Grundsmag

Tirsdag den 6. november klokken 17.00-21.00

Pris: 550,- Inkl. billetudbyders gebyr

Niels vil introducere eleverne i det indiske køkkens smage og dufte på dette kursus i Grundsmag. Niels er kok og har har boet i Indien ad flere gange og underviser nu blandt andet i madskolen.

Kom og lær om Indiens varme krydderier og lav din egen karry, vi vil snakke om alle de dejlige krydderier det Indiske køkken har at tilbyde.
Vi skal tale om, og selvfølgelig lave, forskellige Indiske retter, vi vil bruge de grøntsager der er i sæson, tilberede og smagssætte efter Indiske traditioner.
Vi starter med en kop chai og en lille Intro til dagens lektion, herefter tænder vi op i gryderne så duften kommer til at fylde lokalet.
Vi skal lave Aloe Bhaji- en simpel kartoffelret, Korma- baseret på cashewnødder og kokosmælk, Onion masala- på løg og tomat, Dhal- kryddret linseret, Indisk brød og tilbehør.
Vi sørger for vand og chai under hele lektionen, og der vil være mulighed for at købe tørrede krydderier fra Indien.

Vi ses i Grundsmag.


 

 

Det oplever folk i Grundsmag madskole:

Bjørn Dahlberg. Nordea Roskilde:

“Tak for et super arrangement. Alle 19 Nordea medarbejdere fik en rigtig god oplevelse hos Grundsmag. Vi lavede selv Pizzaerne med professionel hjælp fra energifyldte Jens. Sjældent har vi smagt så velsmagende pizzaer – fyldt med lækre og anderledes råvarer. En sjov måde at være sammen på”.

Pia Lappin, Roskilde

“9 friske quinder troppede op hos Jens hos Grundsmag med forventningen om at skulle lave 3  x supper med diverse tilbehør. Vi fik så meget mere med hjem end blot madlavning sammen. Jens fortalte om de 5 x grundsmage (salt, surt, sødt, bittert og umami). Vi lavede græskar-, grønkåls- & fransk linsesuppe med økologiske og friske varer. Fladbrød  (focaccia) på surdej, chiachips og frisk pesto. Lærte at lave gastrik = genialt. Kan bruges i forretter, hovedretter, er perfekt til saucen og ikke mindst i desserten. Vi havde den fedeste aften i Jens’ kyndige hænder og fik input og ideer til vores egen madlavning. Kan varmt anbefale madskolen til andre”.

Morten Juul, Roskilde

“Vi var 6 venner samlet til en hyggelig eftermiddag/aften, hvor vi under kyndig og humoristisk vejledning fra Jens, producerede grill-pølser. Rammerne hos Grundsmag var perfekte og der var indkøbt økologiske råvarer af høj kvalitet, hvilket sammen med de udvalgte opskrifter gjorde resultatet fantastisk. Såvel de pølser, som vi selv producerede, som det tilbehør Grundsmag diskede op med, fremstod som velsmagende og ærlig mad. Vi tog hjem såvel fysisk mætte som mættet med gode oplevelser og var alle enige om, at det havde været et af sommerens højdepunkter”.